Elias er nu 6 uger gammel, korrigeret 32+2, som han ville have været hvis han stadig lå inde i min mave. Men han havde åbenbart for travlt til at blive inde i varmen. Men det er desværre ikke altid man selv bestemmer, gid det var så vel. Vi var turen igennem med storebror Silas for knap 4 år siden. Sikke mange problemer man ville have undgået hvis de var blevet inde i maven. Men Elias klare sig fint efter omstændighederne, hans lunger er bare ekstrem umodne, så derfor ligger han med noget i næsen der hedder Cpap, som hjælper hans lunger med at holde sig åbne, så de ikke klapper sammen. Han blæser luft/tryk
ned i hans lunger, han ligger med et rimelig højt tryk lige nu, tryk 7. Han får derudover ilt, han får mellem 35-45 % lige nu. Det variere rigtig meget. Vi håber selvfølgelig på at hans lunger bedre sig med tiden. Lunger kræver tid før de bliver gode igen, så han kommer nok til at ligge med Cpap længe. Men udover hans lungeproblemer klare han sig rigtig fint, han vokser fint og tager godt på i vægt. Lige nu vejer han 1720 gram, hvor han vejede 800 gram ved fødslen, så han har faktisk fordoblet sin vægt og også mere end det 👏😄. Så i det store og hele er han en ret sej lille fyr, i forhold til at han valgte at komme ud i uge 25+5.
Fra morgenen af var han med over på puslebordet inde på hans stue, stue nummer 7. Da Silas (storebror) var indlagt herinde lå vi på stue 6, som ligger lige ved siden af. Han kan utrolig godt lide at ligge på puslebordet, han ligger og kigger ret så opmærksom, hvilket man også kan fornemme på billederne. På billedet ligger han med hovedet på en lille krans, da han så holder hovedet stille, ellers rykker han hovedet fra side til side. Men han hovedform har også godt af at ligge lige en gang imellem. For ellers ligger han med hovedet til siderne hele tiden, og hovedet kan godt blive aflangt at se på, hvilket vi gerne vil undgå. Elias er blevet meget bedre til at holde øjenkontakt, hvilket bare gør ham mere nærværende, og det er så dejligt at kunne snakke med ham mens han har åbne øjne. Han kan kun holde øjenkontakten i korte perioder, men det skal jo nok blive bedre med tiden. Han skulle jo også først være født om 8 uger hvis det er helt rigtigt, det glemmer jeg bare af og til, fordi han jo har været her i 6 uger allerede. Hvor blev alle de 6 uger af, tiden flyver bare afsted herinde på neonatal afdelingen. Man føler lidt at livet går lidt i stå, da man bare laver de samme ting hver eneste dag, og på de samme tidspunkter. Men præmatur børn har bedst af at man køre en rutine, hvor man gør tingene på de samme tidspunkter hver dag, og gerne de samme ting. Så derfor har vi lavet en dags rytme plan, så jeg køre efter. Han får endvidere sondemad hver 3 time, og nu er han helt oppe at spise 26 ml hver 3 time. Derudover bliver han vejet hver 2 dag, for at holde øje med hans vægt, for han tager lige rigeligt på pt, og det gør ikke hans lungefunktion bedre.
Her til aften har Elias og jeg hygget os vældig. Jeg ligger ofte med Elias i løbet af dagen, for det har han rigtig godt af. Han ligger rigtig og slapper af når han ligger ude hos mig, men han kan også sagtens brokke sig :)






Ingen kommentarer:
Send en kommentar